Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Flintholm Kirke
Porten til Frederiksberg

Forundringsparathed

Dato
Torsdag d. 10. marts 2022, Kl. 14:00 til kl. 16:00

Forstander på Thestrup Højskole, Jørgen Carlsen har opfundet et nyt ord: Forundringsparathed. For ham at se er det langt vigtigere end det fortærskede ord forandringsparathed. Det er vigtigt at stimulere vores fornemmelse for livets underforståede under. Han vil i sit foredrag præsentere en række eksempler på forundringsparathed med baggrund i filosofi, litteratur og højskolens univers.

 Jørgen Carlsen uddannet i idéhistorie og har siden 1986 været forstander på Testrup Højskole. Han er medlem af Etisk Råd, medredaktør af den nye højskolesangbog og skribent i Kristeligt Dagblad. Han har i årenes løb i skrift og tale blandet sig i samfunds- og kulturdebatten og holdt hundredvis af foredrag over hele landet. Jørgen Carlsen forsøger at skræve over både det akademiske og det folkelige med fornemmelsen af, at bukserne nok er revnet for længe siden. Spiller selv klaver til højskolesang.

 Gratis adgang, Kaffe og kage 20 kr.

Tilmelding fra 24. februar