Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Flintholm Kirke
Porten til Frederiksberg

Kristentøj og dåbskjoler

Dato
Torsdag d. 22. september 2022, kl. 14:00

De fleste babyer, der bliver kirkedøbt i dag, er klædt i en hvid kjole, der er for lang til barnet. De færreste undrer sig nok over dåbskjolen, for den dragt er blevet en tradition. Men sådan har det ikke altid været. Hør historien om dåbskjolen og det, der gik forud, når vi får besøg af socialantropolog og tekstilekspert Tove Engelhardt Mathiassen. Tove er gæsteforsker ved Center for Tekstilforskning ved Københavns Universitet. Hun vil fortælle, hvordan dåbstøjet har ændret sig siden reformationen i 1500-tallet i takt med, at dåbsritualerne blev forandrede. Der er mange historiske eksempler på beskyttelse mod det onde i babytøjet for eksempel med noget så mærkeligt som stoppenåle. Få svaret på hvorfor. I 2006 stod Tove for en stor udstilling om kristentøj og dåbskjoler i Den Gamle By i Århus. Er du nysgerrig efter, hvorfor dåbstøjet blev en kjole, hvorfor den er så lang, eller hvorfor man i 16- og 1700-tallet havde røde detaljer i den nyfødtes tøj? Så kom og bliv klogere.

Deltagelse er gratis, men husk at tilmelde dig via kirkens hjemmeside.  Pris for kaffe 20 kr.