Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Flintholm Kirke
Porten til Frederiksberg

Flintholm Eftermiddag Jakob Halse

Dato
Torsdag d. 27. april 2023, kl. 14:00
Pris
Gratis, kaffe 20 kr.

Udsendt - en sygeplejerskes oplevelser fra felten

Når forsvaret sender soldater ud til verdens brændpunkter, er de forpligtet til at sikre, at der er ordentlig medicinsk støtte til stede. Når en naturkatastrofe eller en krig hærger, sender Røde Kors ofte deres felthospitaler ud for at forsøge at afhjælpe lidelsen.

Siden 2013 har intensivsygeplejerske, Jakob Hasle, været en del af disse indsatser, både i Afghanistan, Nepal, Irak, Kuwait, Sydsudan og Mali. Otte udsendelser af kortere og længere varighed er det blevet til ind til videre. I foredraget deles nogle af oplevelserne gennem ord og billeder. Hvilke opgaver står en sygeplejerske med i felten, som både sætter ar på sjælen og giver en dyb tilfredsstillelse, det gives der svar på.

Tro og etiske dilemmaer er en stor del af hverdagen, når man som sygeplejerske ikke kan hjælpe alle de steder man gerne vil. Enten det drejer sig om, at man med forsvaret er underlagt skarpe retningslinjer for, hvem man må hjælpe og, hvem man ikke må hjælpe, eller man som udsendt med Røde kors skal være 100% upartisk lige meget hvilke forbrydelser og uhyrligheder man stilles over for.

I lyset af konflikten i Ukraine bliver disse etiske overvejelser superaktuelle.

Deltagelse er gratis. Pris for kaffe 20 kr.