Lørdag d. 27. april 2019, Kl. 12:30 til kl. 13:30

Aros Guitar Duo

Det er to særdeles dygtige klassiske guitarister, der gæster kirken denne dag - duoen Aros Guitar Duo, der består af Mikkel Egelund Nielsen og Simon Wildau. Duoen studerer for øjeblikket i solistklassen for ensembler ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og debuterer d. 18. september 2018. Aros Guitar Duo gør sig ikke kun bemærket i Danmark, men turnerer ofte i udlandet og har vundet flere 1. priser ved diverse musikkonkurrencer.

Ved denne koncert opføres bl.a. nyere musik skrevet til duoen. Herunder en fantasi over sangen ”Frydeligt med jubelkor”, der dagligt spilles fra klokkespillet på rådhuset i Århus. Derudover vil duoen spille sydamerikansk musik af Piazzolla og Bellinati, samt værker de selv har arrangeret for guitarduo, og som oprindeligt er skrevet for orgel eller klaver.