Tirsdag d. 26. marts 2019, kl. 14:00

”Mercy ships – hospitalsskibet” ved Viggo Bostrup

Mange kan huske den velfortjente pause og DSB-kaffen inden Storebæltsbroen blev bygget. Men hvad blev, der egentlig af den gamle togfærge Dronning Ingrid, som har sejlet tusindvis af danskere frem og tilbage mellem Korsør og Nyborg? På ellevte år fungerer hun som hospitalsskib i Vestafrika og sejler under navnet Africa Mercy, der drives af hjælpeorganisationen Mercy Ships.

Viggo Bostrup, der har arbejdet frivilligt om bord på skibet, fortæller om livet på og omkring hospitalsskibet. Mercy Ships deler billeder og viden om sygdomme, som vi ikke kender til – men også om håb og helbredelse. Mercy Ships bygger på de kristne værdier og arbejder hovedsaligt i Vestafrika. Alle om bord på skibet arbejder frivilligt og ulønnet. Organisationen tilbyder gratis lægehjælp, operationer og andre sundhedsydelser til tusindvis af mennesker uden skelen til religion, race eller køn. Mercy Ships videreuddanner også lokale faggrupper i blandt andet sikker kirurgi, forebyggelse af sygdomme og bæredygtigt landbrug.

Viggo Bostrup er netop kommet hjem fra endnu et togt med hospitalsskibet, når han besøger Flintholm Kirke.

 

Gratis adgang – kaffe og kage 20 kr.

Medvirkende
Flintholm Eftermiddag