Tirsdag d. 14. januar 2020, Kl. 14:30 til kl. 15:30

Det handler om dig og mig og alle os der er så heldige at bo her i: “Dette fedtglinsende lille smørhul af et drømmerige, hvor vi er så rige, at vi ikke kunne drømme om at dele med nogen af dem, der ikke er det”. Foredraget rummer guf fra Helger hylderne. Godt med impro over egne rim, remser, recitativer og diverse moderlandsange, akkompagneret af min mand Jeppe Helweg på klarinet.

Selvom man er dansk og lidt af en 73 årig Tragikomikøsisk alderdomsteenager, så gælder det stadig om: at holde sjælen rank, fanen høj, hovedet koldt, hjertet varmt og modet oppe.

Mit eneste barn Johanne Helger er Direktøs i sin egen bæredygtige økokjole webshop som hedder Ecouture. Johanne har designet og syet mors flotte foredragskostume.

Kærlig hilsen fra Helger Danske og Husbond Helweg