Flintholm Kirke
Porten til Frederiksberg

Pianist Gustav Piekut- F-nøglen

Dato
Lørdag d. 28. november 2020, Kl. 12:30 til kl. 13:30
Pris
Gratis adgang

At indspille Beethovens kæmpeværk ’Diabellivariationerne’ som debut-CD, inden man overhovedet har færdiggjort sine studier, kræver mod, ambition og en vis portion egenrådighed. Ovenikøbet at modtage strålende anmeldelser og musikkritikernes årlige hæder: ’Musikanmelderringens Kunstnerpris’ for bedriften kræver et usædvanligt talent. Alle disse karakteristika er med til at beskrive pianisten Gustav Piekut.

Gustav er født i 1995 og har med sin opvækst i Kolding rødderne solidt funderet i den jyske muld. Opvokset i en familie uden andre professionelle klassiske musikere viste hans egenrådighed sig allerede tidligt, da han som 6-årig insistererede på at starte til klaver, hvorefter han allerede som 12- årig debuterede med Sønderjyllands Symfoniorkester.

Siden har den unge pianist vundet flere priser og spillet koncerter i nogle af Europas store koncerthuse. Til daglig bor Gustav i København, hvor han studerer på Det Kgl. Danske Musikkonservatoium hos Jens Elvekjær.

Ved dagens koncert skal vi høre musik af bl.a. Skrjabin og Rachmaninov.