Drop-in Rytmik for 2-4 årige
Der er undervisning hver anden mandag i lige uger kl. 16:10-16:55 med undtagelse af skolernes ferier.
Vi leger med de gode gamle børnesange, salmer, rytmer, dans og instrumenter. Der er bevægelsessange med fart over feltet, men også aktiviteter, hvor børnene bruger deres fantasi og trænes i at holde fokus og koncentration. Vi starter med en lille opvarmning, så børnene leger sig til en sund brug af stemmen. Det er sjovt, det er hyggeligt og så er der masser af sange at synge videre på, når man går hjem.
Undervisningen er et hyggeligt pit-stop, hvor man bliver tanket op på musik, sang og godt humør.
Ingen tilmelding nødvendig – bare mød op. Det koster en 20’er pr. barn, voksne deltager gratis.
Alderen er vejledende, så kom og være med og se om det er noget for jer.
Underviser: Konservatorieuddannet musikpædagog og musikformidler Louise Rostved
Hold jer opdateret på Facebooksiden: Drop-in Rytmik i Flintholm Kirke .
For spørgsmål eller flere oplysninger kontakt underviser Louise Rostved på lrostved@gmail.com