13/05/2025 0 Kommentarer
Forårsudflugt til Holmegaard værk og Sct. Bendts kirke.
Forårsudflugt til Holmegaard værk og Sct. Bendts kirke.

Vi skal opleve:
Nordens største samling af glas. På reoler der tårner sig 7 meter op i luften og fylder 40 meter i bredden, ser vi på 200 års historie fortalt i glas, idet denne samling rummer godt og vel de 42.000 stykker glas, som blev fremstillet på Holmegård Værk i denne periode.
Vi kan også komme helt tæt på glaspustere, der passer deres arbejde, og netop på dette sted blev der tidligere pustet glas indtil 2008, hvor værket lukkede; og da man slukkede for den store ovn, faldt 45 tons flydende glasmasse til ro, og denne stivnede klump kan vi se netop i dette værksted.
I alt rummer museet 6 forskellige temaudstillinger og 2 internationale skiftende særudstillinger samt 6000 stk. Kähler-keramik.
Efter at have beundret alle disse smukke herligheder og måske også købt en eller flere ting med hjem som gave til sig selv eller familie og venner, kører vi til Rådhuskroen i Ringsted, hvor vi spiser frokost.
Efter frokosten skal vi besøge:
Sct. Bendts Kirke - Danmarks første kongekirke, som ligger lige overfor kroen. Oprindelig udgjorde kirken den ene fløj af Ringsted Kloster, der hørte under Benediktinerordenen. Valdemar den Store stod bag opførelsen af den nuværende kirke, som blev indviet i 1170, og rummer mange kongelige og adelige grave.
Når vi ankommer vil kirkens organist Jens Henrik Petersen spille en lille orgelkoncert for os og fortælle os om kirkens historie.
Efter rundvisningen får vi kaffe og lidt sødt i kirkens menighedslokale, og efter en oplevelsesrig dag kører vi hjem til Frederiksberg.
Kommentarer