06/07/2026 0 Kommentarer
F-nøglen koncert: Storslået dobbeltkoncert!
F-nøglen koncert: Storslået dobbeltkoncert!

F-nøglen koncert: Storslået dobbeltkoncert!
Vi åbner vores koncertrække med et brag af en koncert! Kirken fyldes med tonerne af intet mindre end Johannes Brahms storslåede dobbeltkoncert for cello og violin. Værket blev skrevet som en forsoningsgave til Brahms nære ven, violinisten Joseph Joachim, som han var havnet i strid med i forbindelse med Joachims skilsmisse. Værket er Brahms’ sidste store værk for orkester, og han færdiggjorde det kort efter sin 4. symfoni.
Dobbeltkoncerten fremstår som en unik og mægtig blanding af kammermusik og solokoncert. Værket er yderst virtuost og kræver ikke bare en utrolig stor teknisk formåen af de to solister Anders Hjortvall og Lea Brøndal, men også et kammermusikalsk hjerte og et overblik over det mageløse orkesterpartitur. Ved denne koncert opføres værket arrangeret for klaver som stedfortræder for symfoniorkestret.
Som indledning til koncerten vil pianisten Emil Gryesten fremføre Frédéric Chopins fantastiske ballade nr. 4 i f-mol. Det er et af klaverlitteraturens absolutte mesterværker - et komplekst og følelsesladet værk, der er kendt for sin polyfone rigdom, poetiske skønhed og dramatiske udvikling. Værket, som Chopin dedikerede til baronesse Charlotte de Rothschild, er det sidste af hans fire store ballader og blev skrevet kort før komponistens tidlige død i 1849.
Om musikerne
Musikerne ved koncerten er alle prisvindende og fremtrædende skikkelser på den klassiske musikscene. De optræder jævnligt som solister og i forskellige
kammerensembler ved siden af deres faste arbejde. Anders og Lea er ansat som
henholdsvis 1. koncertmester og solocellist på Malmö Opera, og Emil er adjunkt ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
Kommentarer