Konfirmation

Konfirmation betyder, at Gud bekræfter det løfte om at være med dig, som han gav dig, da du blev døbt.

I Flintholm Kirke har vi rigtig mange konfirmander, i 2026 har vi 140 dejlige 8. klasseelever igennem kirken hver uge til forberedelse hos kirkens præster. Hvis du er på vej mod 8. klasse, kan du også blive konfirmeret her i kirken de kommende år.

Som døbt får du nu selv lov til at tage stilling til din dåb. Ved konfirmation bekræfter Gud sit ja til dig og siger, at han holder, hvad han lovede til din dåb. Som konfirmand gentager du dåbens ja med dit ja til den kristne tro og bliver velsignet. 

Hvad tror du på?

Vi tror hver især på vores måde. Det bliver vi ved med, også når vi er konfirmeret. Du behøver ikke at vide, om du vil konfirmeres, inden du begynder at gå til præst her i kirken. 

For at blive konfirmeret skal du først gå til konfirmationsforberedelse eller gå til præst, som mange kalder det. Her lærer du om kristendom og taler med vores præster og dine kammerater om livets store spørgsmål. Du kan altid spørge præsten, om du må gå til præst, selvom du måske ikke vil konfirmeres.

Praktisk information

TILMELDING

Konfirmationer i 2027

  • Lørdag 1. maj 2027: Trefalkeskole - Peter Friis.
  • Torsdag (Kristi Himmelfart) 6. maj 2027: Søndermarkskolen - Frederik Damm.
  • Lørdag 8. maj 2027: Johannesskolen B, C, E - Annette Molin Braustch og Amanda Norsker.

OBS! Tilmeldingen er åben 1. april- 1. juni.

Tilmelding kan kun ske via ovenstående links, dvs. ikke per e-mail eller folkekirken.dk
Skolen melder ikke eleverne til konfirmationsundercisning - det gør du selv som forælder.

 

 

Hvornår skal jeg gå til undervisning?

Før man bliver konfirmeret, skal man gå til konfirmationsforberedelse, som på Frederiksberg foregår i 8. klasse.

Undervisningen i Flintholm Kirke fordeler sig sådan:

  • Johannesskolen undervises af præsterne Annette og  Amanda tirsdage kl. 15.00-16.30 samt enkelte aftener og weekender.
  • Søndermarkskolen undervises af præst Frederik tirsdage kl. 14:00-15:30 samt enkelte aftener og weekender. 
  • Tre falke skolen undervises af præst Peter i moduler på udvalgte tirsdagsaftener og weekenddage.

Herudover er gudstjenester, hvor alle konfirmanderne skal deltage og et par fælles arrangementer for konfirmanderne.


Hvad gør jeg hvis jeg ikke er døbt?

Er du i tvivl om hvorvidt du gerne vil konfirmeres, så kan du sagtens gå til præst alligevel og beslutte dig senere.  Du kan også godt gå til præst selvom du ikke er døbt.

Før du kan blive konfirmeret skal du være døbt, og vi holder fælles dåb af konfirmanderne i begyndelsen af 2026.

Har du spørgsmål, så skriv eller ring til en af præsterne.

Vi glæder os til at møde jer!

 
Konfirmationer i 2026

  • Lørdag   2. maj 2026: Søndermarkskolen (undtaget FCK-elever), Johannesskolen (B, C, E) samt andre skoler
  • Lørdag   9. maj 2026: Søndermarksskolen (FCK-elever), Tre Falke Skole
  • Lørdag 16. maj 2026: Frivillig ekstra dato for alle elever på Søndermarksskolen (inklusiv FCK-elever), da vi har ekstra mange konfirmander.

 

PRÆST AMANDA NORSKER

Amanda underviser Johannesskolen sammen med Annette tirsdage kl. 15.00-16.30 samt enkelte aftener og weekender.

PRÆST ANNETTE MOLIN BRAUTSCH

Annette underviser Johannesskolen sammen med Amanda tirsdage kl. 15.00-16.30 samt enkelte aftener og weekender.

PRÆST FREDERIK DAMM

Frederik underviser Søndermarkskolen tirsdage kl. 14:00-15:30 samt enkelte aftener og weekender. 

PRÆST PETER FRIIS

Peter underviser Tre Falke Skolen udvalgte tirsdagsaftener og weekenddage.

Konfirmation i Folkekirken

Her kan du læse mere om konfirmation i Folkekirken.