Praktisk om bryllup

Tillykke! Vi glæder os til at dele denne særlige dag med jer, hvor I siger ja til hinanden.

I kan blive gift i sognet, hvis I bor i eller har en særlig tilknytning til sognet. Mindst én af jer skal være medlem af folkekirken.

Selvom brylluppet kan være en stor begivenhed, så behøver ceremonien ikke at være det. En bryllupsceremoni her i Flintholm Kirke kan være så enkel, som du ønsker det. Kontakt kirken, så vi kan aftale den bryllupsceremoni, du ønsker.

Ægteskabserklæring
Før vielsen skal I udfylde en ægteskabserklæring på Borger.dk. Når kommunen har behandlet erklæringen, får I en prøvelsesattest tilsendt, som I sender til kirkekontoret via formularen på denne side sammen med navn og adresse på to vidner, fx to venner eller familiemedlemmer, som er med til brylluppet. Prøvelsesattesten er gyldig i fire måneder.

Samtale med præsten
Dato og tidspunkt aftaler I med den præst, som skal vie jer. I kan kontakte kirkekontoret for at planlægge nærmere. Sammen med præsten gennemgår I vielsesritualet, vælger salmer og taler vielsen igennem – måske har I ønsker til musik osv. 

Er I allerede gift?
Nogle par, som er borgerligt viet, fx på rådhuset, vælger efterfølgende at få en kirkelig velsignelse. Velsignelsen minder meget om vielsesritualet men har intet juridisk indhold. Vælger I denne løsning skal vi bare se en vielsesattest. 

Navneændring
Ønsker I at ændre navn på bryllupsdagen? Det gør I på Borger.dk senest 15 dage før vielsen - med bryllupsdatoen som ekspeditionsdato.

Kontakt kirkekontoret

For at planlægge brylluppet, har vi brug for praktisk information fra jer. Kontakt gerne kirkekontoret i god tid.

Ægteskabs-erklæring på borger.dk

Før vielsen skal I udfylde en ægteskabserklæring på Borger.dkFør vielsen skal I udfylde en ægteskabserklæring på Borger.dk

Navneændring

Ønsker I at ændre navn på bryllupsdagen? Det gør I på Borger.dk senest 15 dage før vielsen - med bryllupsdatoen som ekspeditionsdato.