Juniorkonfirmand
Juniorkonfirmand
Vi inviterer til juniorkonfirmand i Flintholm kirke, med aktiviteter, overnatning, pyjamasparty og film.
Går du i 3. klasse på Søndermarskskolen eller Johannesskolen kan du være med til overnatning og en hel dags sjov og hygge.
PROGRAMMET
- Fredag d. 13. marts: Vi mødes kl. 15:30 og inviterer jeres forældre til fredagsbar kl. 17:30-18:00, hvor I børnene er værter.
- Lørdag d. 14. marts: Vi mødes igen kl. 11, og i løbet af dagen har vi en aktiv dag med blandt andet stjerneløb, sang, krea-aktiviter og bålhygge om aftenen inden vi sover i kirken.
- Søndag d. 15. marts: Vi spiser morgenmad, og kl. 10 er der gudstjeneste, hvor jeres forældre inviteres til at være med, og I kan vise dem nogle af de ting, I har lært.
Der er overnatning fra lørdag til søndag, men vil du helst sove i din egen seng, så kan du sagtens være med til de andre aktiviteter.
Tag en ven under armen eller få dig en ny, når vi leger os ind på Flintholm Kirke.
Praktisk information
Juniorkonfirmand er for dig, der går i 3. klasse og ønsker en sjov weekend med andre på din alder.
Har du spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte en af præsterne.
Tilmeld jer campen HER.
Peter Kristian Friis
PRÆST
3029 8430
pesf@km.dk
Annette Molin Brautsch
PRÆST
3028 2021
amsc@km.dk