Kor i alle aldre
LilleKor for 4-6 årige
Vi synger børnesange og salmer, laver kanons og sanglege og lærer på en sjov måde at bruge stemmen sundt. Vi leger også med musikkens grundelementer og bruger blandt andet rytmekort.
Sangglæde, bevægelse og fællesskab er i centrum og sammen blive vi gode til at synge.
LilleKoret medvirker ved nogle af kirkens børnegudstjenester og koncerter i kirken. Typisk vil vi optræde 3-4 gange på et år.
Børnene skal have en voksen med hver gang, som deltager aktivt i den sidste del af undervisningen.
Det er sjovest, hvis I kommer næsten hver gang – så bliver vi nemlig rigtig gode til at synge. Vi synger ca. 35 min. og slutter af med juice og tid til at møde nye korvenner.
LilleKor er for drenge og piger i alderen ca. 4-6 år (førskolebørn).
SpireKor for 0.-2. klasse
I spirekoret synger vi børnesange og salmer, laver kanons og sanglege og leger os til at bruge stemmen sundt. Vi arbejder med rytmer og noder og lærer solfategn, så vi kan synge flerstemmigt.
Koret bygger på glæden og fællesskabet ved at synge sammen og repertoiret er en blanding af klassisk og rytmisk musik.
Man behøver ikke at kunne læse i Spirekoret, for vi lærer alting udenad.
Spirekoret medvirker ved nogle af kirkens egne børnegudstjenester og koncerter, men kommer også ud af huset.
Vi har gået Lucia på Frederiksberg bibliotek, har sunget i Tivoli, til juletræstænding på Frederiksberg Rådhus og holdt koncert på Den Blå Planet.
At synge i kor er en god måde at møde andre børn og få kammerater på tværs af skolerne. Efter undervisningen er der lidt sødt og et glas saftevand at slutte af på, hvor man kan lære sine nye korkammerater at kende.
Det er sjovets, hvis I kommer næsten hver gang - så bliver vi nemlig rigtig gode til at synge.
Spirekoret er for alle sangglade piger og drenge i 0.-2. klasse.
JuniorKor for 3.-6. klasse
I juniorkoret synger vi både rytmiske og klassiske sange, salmer og kanons. Vi lærer at synge flerstemmigt og bruger også tid på at arbejde med noder og rytmer, så man bliver dygtig til at lære musikken. Vi arbejder desuden fast med stemmetræning, så stemmerne udvikler sig sundt.
Juniorkoret medvirker ved nogle af kirkens børnegudstjenester og højmesser, men vi kommer også ud af uset og optræder. Vi går Lucia til jul og har sunget i Tivoli, til juletræstænding på Frederiksberg Rådhus og på Den Blå Planet.
Vi tager også på korstævner.
At synge i kor er en god måde at møde andre børn og få kammerater på tværs af skolerne.
Det skal først og fremmest være sjovt at gå til kor, men vi arbejder også seriøst og progressivt med sangene og stemmerne.
Det er sjovest, hvis I kommer næsten hver gang - så bliver vi nemlig rigtig gode til at synge.
I er velkomne til at være med til en prøvegang, før I beslutter, om I vil være med.
Skriv gerne til korleder Louise Rebsdorf Rostved på forhånd, så hun kan tage godt imod jer.
JuniorKor er for piger og drenge i 3.-6. klasse.
FamilieKor for alle aldre
Elsker I at synge i din familie? Kunne I bruge et dejligt pusterum, hvor I kan lave noget sammen og blive fyldt op? Så kom og vær med til familiekor i Flintholm Kirke!
Vi er flere generationer der mødes og synger, hygger og griner sammen.
Børnene er fra ca. 5 år og opefter og der er både forældre og bedsteforældre med i koret.
Fokus er på glæden ved musik og nærvær og stemningen er altid høj til prøverne.
Vi får sunget en masse og det lyder rigtig godt, når vi for eksempel synger kanons. Det kræver ingen forudsætninger at være med – bare møde op med lyst til at prøve noget nyt. Sangene er en blanding af nyt og gammelt, børnerepertoire og lidt til de voksne også.
Korleder Louise Rebsdorf Rostved præsentere jer for sine egne yndlingssange, men tag gerne jeres allerbedste sange med, så vi måske kan synge dem også.
Nysgerrig?
Kom og prøv det af en onsdag eftermiddag. Skriv gerne til korleder Louise Rebsdorf Rostved på forhånd, så hun kan tage rigtig godt imod jer.
Praktisk information
Det er gratis gå til kor og der er ingen optagelsesprøve.
Alle er velkomne og du behøver ikke bo i Flintholm Sogn.
TILMELDING
LILLEKOR
Koret er desværre fyldt. Tilmeld dig ventelisten HER, så kontakter vi dig, når der er plads.
SPIREKOR
Koret er desværre fyldt. Tilmeld dig ventelisten HER, så kontakter vi dig, når der er plads.
JUNIORKOR
Tilmed dig JuniorKoret HER.
FAMILIEKOR
Kontakt korleder Louise Rostved på rostved@gmail.com.
UNDERVISNINGSDAGE
LILLEKOR
Torsdag kl. 16:10–16:55 i ULIGE UGER
SPIREKOR
Mandag kl. 16:10-16:55.
JUNIORKOR
Mandag kl. 15:10-16:00.
FAMILIEKOR
Mandag 17.10-17.55 i LIGE UGER
Se i kalenderen herunder, hvornår der næste gang er kor.
KORLEDER
LilleKor og SpireKor undervises af Konservatorieuddannet musikpædagog og musikformidler Anne-Katrine Odgaard.
For spørgsmål eller flere oplysninger kontakt Anne-Katrine på akao@km.dk / 51 941 942
KORLEDER
JuniorKor og Familiekor undervises af Konservatorieuddannet musikpædagog og musikformidler Louise Rebsdorf Rostved.
For spørgsmål eller flere oplysninger kontakt Louise på lrostved@gmail.com.